Ulsted Kirke
24. oktober 2024
Hornslet Kirke
19. marts 2025Orglet er bygget af P. Bruhn & Søn i 1979; med delvis genanvendelse af piber fra kirkens tidligere orgel (bygget 1929 af Th. Frobenius & Co. med genanvendelse af Knud Olsen-piber fra 1861, omdisponeret 1952 af samme); udvidet og ombygget 1996 af P.G. Andersen & Bruhn; rygpositivværket er opstillet bag en ældre orgelfacade (Knud Olsen 1861).
I 2024 er der udført følgende ændrings- og istandsættelsesarbejder:
Hovedværkets facadepiber er fornyet, herunder er dobbeltkor gjort klingende. Rygpositivets facadepiber er fornyet. Pedal Principal 16’ C-H er tætnet og omarbejdet, og vindtilførsel er forbedret. Pedal Principal 8’ er fornyet. Basun 16’ er tilsluttet selvstændige ventilkasser, som erstatter lange konduktføringer.
Diverse piber er istandsat mht. tætning af piber og renovering af lodninger m.v. Pibeværket er om- og efterintoneret.
Diverse belædringer på bælge er fornyet. Orglet er rengjort og diverse adgangslåger i orglet er efterset og modificeret.
Det bestående, mekaniske spillebord er istandsat og reguleret, diverse trakturveller er fornyet, alt med henblik på lettere og mere præcis funktion. Registertavler er fornyet og nyindrettet, med genanvendelse af udtræksknapper og magneter.
Orglets spillemekanik, som var mekanisk på nær koblinger til svelleværket, er suppleret med elektriske kontakter (Espressivo) og magneter, så at alle spille- og registerfunktioner overføres til et nyt, mobilt spillebord placeret i kirkens kor. Setzeranlægget er fornyet (fabrikat Sinua). Svellejalousier er forsynet med el-motor.
Orgelkonsulent Per Rasmus Møllers vurdering af det færdige resultat lyder bl.a.:
Klangligt hænger orglet rigtig fint sammen, noget der især fornemmes ved det mobile spillebord. Orglet har stor dynamisk spændvidde lige fra den næppe hørlige Æoline 8' i lukket svelle, til tuttiklangen, der har en imponerende magt og bredde, ikke mest i kraft af den imposante Basun 16' i pedalet.
Det mobile spillebord er udført særdeles smukt og smagfuldt. Trakturen fra svelletrinnet til svelleværket, der i sagens natur må være elektrisk (hvad den også er fra hovedspillebordet), fungerer særdeles præcist. Crescendo og diminuendo kan faktisk udfores mere jævnt end ved en traditionel mekanisk svellefunktion. Hvad spilletrakturen angår, tænker man ikke over, at den er elektrisk. Tværtimod virker spillemåden naturlig og med det knækpunkt, der giver den spillende en tydelig illusion af mekanisk traktur.
Tekniske specifikationer
I. manual
Rygpositiv:
Principal 8'
Trægedakt 8'
Fugara 4'
Rørfløjte 4'
Blokfløjte 2'
Quint 1 1/3'
Mixtur III
Vox Humana 8‘
Koblinger: H+R, H+S (mekanisk og/eller elektrisk), R+S, S4’, H16’, P+H, P+R, P+S, P+S4’
Tremulanter: R, S
Cymbelstjerne
II. manual
Hovedværk:
Gemshom 16'
Principal 8'
Rørfløjte 8'
Quintatøn 8'
Spidsfløjte 4'
Oktav 4'
Quint 2 2/3'
Gemshom 2'
Oktav 2'
Terz 1 3/5'
Mixtur V
Trompet 8‘
III. manual
Svelleværk:
Bordun 16'
Hornprincipal 8'
Gedakt 8’
Aeoline 8'
Vox Celeste 8'
ltaliensk Principal 4'
Dækfløjte 4'
Quint 2 2/3'
Flautino 2'
Terz 1 3/5'
Mixtur IV
Fagot 16'
Trompet 8'
Obo 8'
Pedal
Principal 16'
Subbas 16'
Bordun 16' transmission fra SV
Quint 10 2/3'
Principal 8'
Gedakt 8'
Violoncel 8'
Choralbas 4'
Mixtur III
Basun 16'
Trompet 8'