Ombygning af orgler

Vi har igennem tiderne fået mulighed for at ombygge flere eksisterende orgler. Opgaverne har været meget forskelligartede, og de har omhandlet alt fra at tilbygge en enkelt, selvstændig pedalstemme i et pibeorgel med ét manualværk til omfattende arbejder, hvor et ekstra manualværk, ofte et svelleværk, bygges til et orgel.

Ombygning med respekt for orglet


Når vi ombygger et pibeorgel, har vi stor respekt for orglets oprindelige klang og design. Derfor genbruges den eksisterende facade ofte, og nyt pibemateriale tilpasses den eksisterende klangstil, da der i de gamle orgler som regel indgår bevaringsværdigt pibemateriale.


SE EKSEMPLER PÅ VORES OMBYGNINGER


Vi er et af verdens mest erfarne orgelbyggerfirmaer og kan altid trække på egne erfaringer og dokumentationen fra de mange opgaver, vi har løst gennem årene. Via vor lange erfaring sikrer vi, at vi restaurerer eller vedligeholder med forståelse og respekt for den tid, hvori det enkelte orgel er bygget.


Se mere her

Restaurering af orgler


Marcussen & Søn har fået betroet betydelige restaureringsarbejder både herhjemme og i udlandet ved bl.a. St. Bavo Kerk og Nieuwe Kerk, begge i Holland. I Danmark har vi udført restaureringer og rekonstruktioner af betydelige historiske pibeorgler i bl.a. Roskilde Domkirke, der er på UNESCOs verdensarvsliste.

Læs mere om restaurering af orgler

Vedligehold af orgler


Som regel efterser vi pibeorglet én gang årligt, og vi rykker gerne ud, hvis du har problemer med dit orgel.

Læs mere om vedligeholdelse af orgler

  • Ombygning og udvidelse af orglet i Treenighedskirken, Treenigheds Sogn, Skads Provsti, Ribe Stift, juni 2018
    Resultatet er uhyre vellykket og opleves i realiteten som et helt nyt instrument (med diverse genbrug”), hvor det er lykkedes at skabe en perfekt sammenhæng mellem gammelt og nyt. Den klanglige sammensmeltning er til perfektion, og den store og farverige disposition giver næsten uanede udtryksmuligheder i både liturgisk og koncerterede sammenhæng. Det hidtidige instruments dispositionsmæssige skævheder er elimineret, og alle orglets værker fremstår nu velafbalancerede i forhold til hinanden.
     
    Ombygning og udvidelse af orglet i Treenighedskirken, Treenigheds Sogn, Skads Provsti, Ribe Stift, juni 2018
    Fra godkendelseserklæring