
Roskilde Domkirke · Positiv
30. maj 2019
Bloomington · USA
30. maj 2019
Oprindeligt er kororglet bygget i 1872 af orgelbygger Johan Andreas Demant til ubekendt lokalitet. Noget af pibematerialet og vindladen stammer fra Nyborg Kirkes forrige hovedorgel, bygget af orgelbyggerens far; P. U. F. Demant i 1830. Der sidder en seddel på førnævnte vindlade i kirkens kororgel med denne tekst:
Denne vindlade er bygget af min afdøde Fader P. U. F. Demant…. Dalum Mølle 1830…. til Nyborg Kirke. 1871 blev et større Orgel leveret til Denne Kirke – Nue er nyt Pulpitur…. indsat, Aarhus d. 3. Juni 1872. J. A. Demant. Min lille Søn heder Thorvald og er 8½ Aar gammel
Dengang var det meget almindeligt at håndværkeren efterlod en lille stolt hilsen - sønnen skulle nok arve firmaet.
Orglet blev i ca. 1882 opstillet i St. Martin Logen, Randers. I 1917 blev orglet flyttet til Haslund Kirke, Randers Amt. I 2007 restaurerede Marcussen & søn orglets pibemateriale, mekanik og orgelhus samt tilføjede ny bælg, blæser og skjulte hjul. Efterfølgende blev orglet, nymalet med diskret guldstaffering, genindviet i Nyborg Vor Frue Kirke.
Manual C-c3
Gemshorn 8 F. (C-F dækket)
Tectus 8 F.
Principal 4 F.
Fløjte 4 F. (dækket)
Octav 2 F. (Demant-piber fra ca. 1860, tilbygget af Marcussen & søn i 2019)
Vindtryk: 80 mm
Tonehøjde: 443 hz. ved 21 gr. C. Orglet er stemt ligesvævende.


