Marcussen & Søn Orgelbyggeri A/S fremtidssikrer med nyt ejerskab
1. juli 2024Løsning Kirke
6. august 2024Orglet i Frederiksberg kirke er ombygget og istandsat i 2024. Orglet er bygget af Marcussen & Søn 1947, med genanvendelse af ældre facade i hovedværk (H.J. Müller 1754). Orgelhusenes udformning i øvrigt blev tegnet af Prof. Kaare Klint. I 1986 blev der indsat 3 nye stemmer i pedal. Orglet omfatter 34 stemmer på hovedværk, rygpositiv, overværk og pedal, med mekanisk traktur og registratur, imidlertid blev overværket i 1947 udført med el-pneumatisk traktur og registratur.
Det nye spillebord omfatter mekanisk traktur til overværket, som er placeret på øverste galleri. Overværkets stemmer er udstyret med el-registratur. Overværket har fået nyt vindsystem med blæser og kilebælg. Rørstemmer er fornyet efter historiske forbilleder, endvidere er der foretaget diverse dispositionsændringer i overværk og pedal, herunder nybygning af overværkets og pedalets vindlader, et nyt svellehus, samt udvidelse af pedalhus. Et gammelt klokkespil er blevet monteret i hovedværk, efter istandsættelse samt montering med nye klokker.
I forbindelse med arbejdets godkendelse skriver orgelkonsulent Kristian Olesen bl.a.: ”Den nye traktur fungerer fremragende, repetitionen er perfekt og den spillende har optimal kontakt med trakturen. Det er en stor gevinst for orglet, at Overværket nu har mekanisk traktur.
Vindforsyningen fungerer som den skal, der er rigelig og rolig vind. Det fornyede overværkshus gør, at der nu er betydelig svellevirkning.
Den nye Gambe i Overværket er udformet som tragtgambe (omvendt konisk), hvilket giver en fyldigere klang. Dette register er en betydelig gevinst for Overværket. De nye rørstemmer er udført efter historiske forbilleder, med drevne kehler, hoveder i ahorn og bly, støvler af bly henholdsvist træ, lydbægre i hamret plade. De nye rørstemmer klinger med en rig palet af overtoner; de karakterfulde ansatser bemærkes, hvilket især for Fagot I6' og Trompet 8' vedkommende giver en tydelighed og præsens, som man tidligere savnede.”
Alle rørstemmer i orglet er fornyet, med undtagelse af pedalets Trompet 8', som er fra 1986.
Tekniske specifikationer
I. manual
Gedakt 16' C-H 5 1/3'
Principal 8' C-A fælles m. Rørfl. 8'
Rørfløjte 8'
Oktav 4'
Gedakt 4'
Rørquint 2 2/3'
Oktav 2'
Mixtur V
Trompet 8' 2024
II. manual
Gedakt 8'
Principal 4' C-Ds fælles m. Rørfl. 4'
Rørfløjte 4'
Quintatøn 2'
Scharf II
Krumhorn 8' 2024
III. manual
Gedakt 8'
Gamba 8' 2024
Oktav 4' C-H 2024
Fløjte 4'
Gemshorn 2'
Quint 1 1/3'
Sesquialtera II 2024
Mixtur IV
Dulcian 16' 2024
Skalmeje 8' 2024
Pedal
Subbas 16'
Oktav 8' 1989 C-f nye tinpiber i stedet for træ
Gedakt 8'
Oktav 4' 1986
Blokfløjte 2'
Rauschquint IV 1986
Fagot 16' 2024
Trompet 8' 1986
Regal 4' 2024
Manual C-f3, Pedal C-f1
Koblinger: H+R, H+O, P+H, P+R, P+S
Tremulant: Hovedværk, Rygpositiv, Overværk