Orglet er leveret af vort firma i 1945 (facade fra 1925 genanvendt) og udvidet med et rygpositiv i 1992. I 2013 blev det mekaniske registratur suppleret med elektrisk registerstyring og der blev indbygget et sættekombinationsanlæg. I 2019 afsluttedes følgende ombygning og udvidelse af orglet: Trompet 8’ er flyttet fra svelleværk til hovedværk, og i svelleværk findes nu en ny Obo 8’, desuden en ny Vox celeste 8’. Der er tilføjet et nyt pedalværk, som er anbragt i pulpiturets nordside, og samtidig er der tilføjet pedalstemmer: Oktav 8’, Oktav 4’, Mixtur 4 kor, Fagot 16’, Trompet 8’. Vindsystemet er ombygget og omfatter nu kilebælge til manualværker og reguleringsbælg til det nye pedal. Sluttelig er facadens gamle zinkpiber erstattet af nye tinpiber.
I godkendelsesrapport beskrives resultatet af orgeludvidelsen: ”I forbindelse med den seneste, aktuelle ombygning/udvidelse er det lykkedes at skabe balance i klangen: der er mulighed for at etablere et flot fundament ved alle registreringer, og den syngende og tætte hovedværksklang modsvares nu af en overbevisende klangbund i pedalværket. Hovedværkets Trompet 8' har netop den fylde, som efterspørges her, og dens afløser i svelleværket, Obo 8' klinger overbevisende og fyldigt. Karakteren er forholdsvis neutral – ikke specielt fransk – og passer derfor fint til orglets ret universelle karakter – Når man spiller på Brabrand Kirkes orgel i sin aktuelle skikkelse, opleves det som sammenhængende – som havde det altid været, som det er blevet nu - i dette tilfælde er det en stor kvalitet! ”.
Koblinger: H+S, H+R, P+H, P+R, P+S, P+R4’. Elektrisk funktion: H+S, R+S, S+S16’,-8’
Tremulanter: RP, SV med elektrisk funktion.
Sættekombinationsanlæg