Mørkhøj Kirke
21. december 2022Ny Direktør hos Marcussen & Søn
20. december 2023Det nye orgel i Jernved kirke i Gredstedbro er bygget i 2023, med 17 stemmer + 1 transmitteret stemme, fordelt på HV-SV-P. Mekanisk traktur og registratur. Fjederbelastede reguleringsbælge indbygget i vindlader.
Orglet er placeret i kirkeskibets nordvestlige hjørne.
Orgelkonsulenten udtaler i erklæring vedr. det nye orgel: "Jernved Kirkes nye orgel byder på en gennemtænkt disposition, udarbejdet primært med liturgisk anvendelse for øje. Et effektivt klangligt fundament er selve forudsætningen for et velfungerende ”salmeorgel” - ikke mindst, når mulighederne for sammensætning af farverige og udtryksfulde ensemble- og soloregistreringer er så righoldige, som det er tilfældet. Ved projekteringen er der valgt en klar retning: fokus på et varieret og sammensmeltende labialværk af anseelig størrelse, hvilket er sket på bekostning af tungestemmer. Dette valg skal ses i lyset af orglets placering i et landsbykirkerum, hvor temperaturforskelle ofte vil kunne være en udfordring i forbindelse med stemning af tungestemmer. Til gengæld bydes der med en blanding af Quint 2 2/3', Terts 1 3/5' og Rauschquint II-IV på registreringer, som sammen med grundstemmerne giver virkeligt smukke solomuligheder og – som en bonus – kan illudere de manglende tungestemmer ganske overbevisende.
Antallet af karakteristiske fløjtestemmer og perfekt sammensmeltende principaler giver oplevelsen af at spille på et stort orgel med mange muligheder, og placeringen i svelleværket af den slanke og meget homogene Bordun 16' bidrager til at skabe vægt og bund – befordret af en effektiv svellevirkning.
Mekanisk fungerer orglet til perfektion: trakturen er letløbende, præcis og behagelig – men ikke for let: der er lidt at tage fat i. Vindforsyningen er rigelig og uden stød af nogen art."
Planlægning af orglets udformning er sket i samarbejde med arkitekt MAA Mogens Svenning, Linjen A/S Arkitekter.
Tekniske specifikationer
Hovedværk I. manual C- g3
1. Principal 8'
2. Gedakt 8' Dobbeltlabier fra a1
3. Oktav 4'
4. Rørfløjte 4'
5. Quint 2 2/3'
6. Oktav 2'
7. Terts 1 3/5'
Koblinger: H+S, P+H, P+S
Tremulant: Hovedværk (Pedal), Svelleværk
Svelleværk II. Manual C-g3
8. Bordun 16'
9. Fløjte 8'
10. Gamba 8'
11. Celeste 8' fra c0
12. Rørfløjte 8' C-H fælles med
Bordun 16' c-h
13. Fløjte 4'
14. Piccolo 2' Overblæsende
15. Rauschquint II-IV
Pedal C-f1
16. Subbas 16'
17. Oktav 8' transmission fra Principal 8'
18. Gedakt 8' oktavtransmission med
Subbas 16'