
Vor Frue Kirke Assens – Kororgel
1. juni 2026


I 2026 har vi leveret et nyt orgel til Ishøj Kirke. Orglet har 12 stemmer + 3 vekselregistre fordelt på 2 manualer og pedal. Det er placeret på gulvet i skibets vestende. Manual I og II er udført på fælles vindlade med henblik på udførelse af vekselregistre. Piber tilhørende Manual II står i svellehus. Vindforsyningen med faltebælg og blæsermotor er anbragt under manualvindladen.
Orgelhusets træværk er malet og afstemt efter kirkens øvrige interiør, dog står spillebordspartiet i lakeret ask.
Orgelfacaden er udformet i samarbejde med orgelbygger Anders Havgaard Rasmussen. Orgelhuset er forsynet med tremmeværk i gavllågerne og i orgelhuset tag (over 1. manual). Det giver mulighed for, at dagslyset siver ind over pibeværk og reflekteres af prismer. Prismerne er udført i polycarbonat og ophængt i V-formede rækker bag hinanden. Det V-formede gitter er størst ude ved facaden og mindst inde ved svellevæggen. Samlet udgør listerne spinkle, rumlige figurer, der hænger over pibeværket, og det udgør en dekorativ udsmykning/”udfyldning” af rummet over pibeværket.
Piberne er stemt moderat uligesvævende – ”Augustenborg”.


Tekniske specifikationer
Manual I C-g3
Gedakt 16’ C-Ds som 5 1/3’
Principal 8’ C-Ds Quintatøn 8’ kombineret med Fløjte 8’
Fløjte 8’ C-F dækkede piber
Oktav 4’
Vekselregistre spilles fra Manual I eller II
Nasat 2 2/3’
Oktav 2’
Terts 1 3/5’
Manual II C-g3 (i svelle)
Bordun 8’ dobbelte labier fra a1
Viola 8’ C-F kombineret med Bordun 8’
Unda Maris 8’ fra c0
Fløjte 4’
Pedal C-f1
Subbas 16’
Gedakt 8’ C-f0 fælles med Subbas 16’
Quintatøn 4’
Rauschquint II
Koblinger I+II, P+I, P+II
Cymbelstjerne med 6 klokker (”Krallenglöckchen”)
Tremulant
