Ombygning og udvidelse af orglet i 2015: nyt svelleværk med 16 stemmer, hvoraf 2 stemmer udføres med transmission til pedalværket. Desuden tilføjes 2 pedalstemmer; Untersatz 32’ og Nathorn 2’. I hovedværket erstatter Principal 16’ bestående Gedaktpommer 16’, Hulfløjte 8’ erstatter Rørfløjte 8’, som flyttes til svelleværket, en Terz 1 3/5’ tilføjes. I brystværket tilføjes Krumhorn 16’. Endvidere indbygning af nyt 3-manuals spillebord, samt barkermaskine til hovedværkets 16’ kobling. Orglets registeranlæg udføres som dobbeltregistratur, med mekanisk funktion suppleret med elektrisk funktion (udført med trykluft-cylindere til sløjfetrækket), sidstnævnte med henblik på montering af et sættekombinationsanlæg. Alle orgelhuse, samt facade, er nye, og de er udformet i samarbejde med Jørgen Overbys Tegnestue A/S. Orgelhuse er fremstillet af pudshøvlet eg, med facade- og spillebordsdetaljer af ibenholt. De fleste af piberne fra det tidligere Marcussen orgel (1969, 27 st.) er genanvendt.
Koblinger: H+B, H+S, B+S, H+H16’, P+H, P+S, P+B
Tremulanter: B, S
Døre for BV, mekanisk, betjenes med trin
Svellejalousier til SV, mekanisk, betjenes med trin, position vises i display
Sættekombinationer, 20 brugergrupper á 2.000, fabrikat Laukhuff.
Betjening via touch screen samt med sequencer i trin samt i tryklister under manualklaviaturer.
Crescendofunktion med trinbetjening.
8 faste kombinationer, betjenes med trin.