Linzer Dom · Østrig

Orglet blev bygget i 1968, godt 100 år efter at grundstenen til domkirken blev lagt. Orglet kaldes også “Rudigierorglet”, opkaldt efter Biskop Franz Josef Rudigier, domkirkens bygherre. Ved bygningen af orglet blev man stillet over for den opgave at fylde et kirkerum af helt usædvanlige dimensioner med orgelklang, og der skulle anvendes intonationsteknik i retning af en mere grundtonerig og dermed bærekraftig klang, hvortil også en delvis fordobling af principalstemmerne skulle bidrage. Det 70 stemmer store instrument kom til at danne epoke – de stedlige sagkyndige havde nemlig forestillet sig, at et stemmeantal på omkring 130 stemmer ville have været nødvendigt for at spille rummet op. Orglets stemmer fordeler sig på hovedværk, rygpositiv, brystværk, overværk og pedal, altså et orgel efter den nordtyske tradition, med tilsætning af et overværk, i svelle og med romantisk præget disposition. Bemærkelsesværdigt var det også, at et orgel i denne størrelse udstyredes med mekanisk traktur og registratur, hvilket fik stor betydning for dette systems udbredelse i andre orgelprojekter i Østrig.

Orglet indviedes i december 1968 ved en hel dags kirkefest. Blandt de fremtrædende organister, der denne dag fascinerede en titusindtallig tilhørerskare, var Gaston Litaize (fransk organist og komponist 1909-1991), der karakteriserede instrumentet som “et af de bedste orgler i verden”.

Arkitekt: Marcussen & Søn
Højde= 15,4 m / Bredde= 7,3 m / Dybde= 6,5 m
Klaviaturomfang: C-g’’’, C-f’
Koblinger: I/II, III/II, IV/II, I/P, II/P, III/P, IV/P
Tremulanter: I, III, IV
Mekanisk spilletraktur, manualkoblinger med barker, som kan afstilles ved hjælp af registerudtræk.
Mekanisk registratur, Pedal elektrisk.
Stemmer: 70
Piber: 5890