Marcussen & Søn Orgelbyggeri A/S


Hos Marcussen & Søn bygger og restaurerer vi pibeorgler til glæde for organister, kirkegængere og andre musikelskere over hele verden. Vi bygger pibeorgler til varig glæde for brugerne og til varig stolthed for os selv. Vi er stolte af det, vi leverer, og er ekstra stolte, når organister over hele verden ” stråler”, fordi de spiller på et Marcussen & Søn orgel.


Ny Direktør hos Marcussen & Søn


VORES VISION


Med afsæt i vore rige håndværkstraditioner vil vi opfattes som det orgelbyggerfirma, der bedst skaber varig glæde og inspiration for brugerne.

Vi vil konstant udvikle os i processen med at bygge unikke pibeorgler, og ønsker at beherske instrumentets kompleksitet i alle af fagets områder: arkitektur, håndværk, teknik, og klang.

Således sikrer vi, at vore orgler er tilpasset tid og sted.

 
 

NYBYGNING AF ORGLER


Det er med en særlig stolthed og iver, hver gang vi går igang med nybygning af et pibeorgel. Hver gang et nyt pibeorgel ser dagens lys, er det fordi en lang række mennesker har bidraget med hver deres ekspertise. Med dedikation og en skarp sans for kvalitet i alle led, bygger vi orgler med lang holdbarhed og unik klang, som passer perfekt til de nye omgivelser.


Se mere her

OMBYGNING AF ORGLER


Vi har igennem tiderne fået mulighed for at ombygge flere eksisterende orgler. Opgaverne har været meget forskelligartede, og de har omhandlet alt fra at tilbygge en enkelt, selvstændig pedalstemme i et pibeorgel med ét manualværk til omfattende arbejder, hvor et ekstra manualværk, ofte et svelleværk, bygges til et orgel.


Se mere her

RESTAURERING AF ORGLER


Vi er gennem årene blevet betroet mange opgaver med restaurering af orgler både i Danmark og internationalt. I Danmark har vi udført restaureringer og rekonstruktioner af betydelige historiske pibeorgler i bl.a. Roskilde Domkirke, der er på UNESCOs verdensarvsliste, Clausholm Slotskapel og Sct. Mariæ Kirke, Helsingør, ligesom vi har restaureret adskillige bevarede Marcussen-orgler fra det 19. århundrede. Af internationale restaureringsopgaver er bl.a. St. Bavo Kerk og Nieuwe Kerk, begge i Holland.


Se mere her

VEDLIGEHOLDELSE AF ORGLER


Et pibeorgel er et følsomt instrument. Løbende vedligehold er derfor afgørende for oplevelsen. Vi efterser helst et pibeorgel én gang årligt, og vi rykker gerne ud, hvis du har problemer med dit orgel.


Se mere her
  • Jesper Gram Petersen
    Når jeg sætter mig ved orglet, tænker jeg nu er jeg kommet hjem.
    Det er ét af de bedste orgler, jeg har spillet på - det er skønt at sidde ved, og anslaget er dejligt, det er en meget personlig oplevelse.
    Jesper Gram Petersen
    Organist